Dansk Nederlands Français English

Forside

Kulturelle aktiviteter

The Scandinavian Language School

Seminarer

Studierejser & Job-Swap

Vidensbank & presse

Praktik

Om instituttet

Kontakt & åbningstider

Links

Musikportrætter

Cartridge

PRESSEMEDDELELSE, 10. DECEMBER 2007

Cartridge udsender 7. januar 2008 deres andet album "FRACTURES", som efter den hæsblæsende debut "Enfant Terrible" viser helt nye sider af det unge band.
Cartridge's musikalske udvikling bevæger sig på "FRACTURES" i en ny og mere søgende retning, hvor der eksperimenteres med både arrangementer, melodiøsitet og rytmik. Elektroniske beats, synthflader og vokalharmonier sætter hver især et markant præg på bandets nye lydbillede og medvirker til et mere varieret og alsidigt udtryk, som kan give associationer til navne som britiske Primal Scream, amerikanske Pavement og tyske the Notwist.
Hvor debuten på hæsblæsende og legesyg vis stormede derudaf i et højenergisk tempo, og omverdenen fik både instrumentale og lyriske hug med på vejen, synes "FRACTURES" at illustrere et modnet band, der på afslappet og nysgerrig vis, har fundet deres rette element. På åben vis stiller bandet spørgsmålstegn ved den verden de begiver sig rundt i, og reflekterer over de liv som leves.
Albummet er indspillet i Århus, hvor bandet nu er bosat, med Casper Henning Hansen og Jakob Millung fra moi Caprice som producer-par. Her blev også coveret til. Skabt af bandet selv under voldsomt arbejdspres. Alle lementer på det billede, der udgør coveret, har fysisk været tilstede, da billedet blev taget. Dvs. titlerne f.eks. er skrevet ved hjælp af 4000 knappenåle og flere km sytråd og logo'er er trykt på det håndklæde vi ser hængt til tørre. Det har været en klar idé fra starten at arbejde med det visuelle på en måde, der ligger ud over det sædvanlige.

"FRACTURES" er ligesom debutalbummet skabt i samarbejde med det tyske indieselskab Records & Me, og det udsendes i april i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvorfor det meste af foråret fra februar til midt i maj står på koncerter i disse tre lande samt Danmark.

Se mere på www.myspace.com/ilovecartridge og www.cartridge.dk

 

Til toppen

 

Koningsstraat 35 Rue Royale- B-1000 Bruxelles - Belgien
tel: +32 (0)2 230 73 26 - fax: +32 (0)2 230 55 65
www.dkibenelux.org - info@dkibenelux.org